København

Werner Sobek København tilbyder hele spektret af Werner Sobeks ydelser og bidrager i samarbejde med arkitekter, projektudviklere og andre ingeniører til at gøre byggeriet i Norden bedre og mere bæredygtigt. Kontoret i København blev oprettet af partner Stefanie Weidner i januar 2022 og har siden 2024 været ledet af Kasper Køppen.

Med mange års erfaring og internationale referencer er vi i stand til at styre projekter af enhver størrelse men vi er samtidigt smidige nok til hurtig opstart af nye projekter, til at tilbyde uafhængig og individuel rådgivning.

Hos Werner Sobek København har vi fokus på at vores kunder ved hvem der løser deres projekt og projektet er forankret hos den samme person gennem alle projektfaser.

Vores kontor i Danmark er placeret i BLOX og er en go-to-station for danske arkitekter, der ønsker at nå ud til det centraleuropæiske marked og som gerne vil drage fordel af vores referencer og erfaringer. Kontakt os, hvis du har spørgsmål vedrørende internationale markeder eller andre emner, hvor vi kan være behjælpelige. Jeg ser frem til at arbejde sammen med dig og håber at møde dig meget snart.

Hvor ofte er du i København?

I øjeblikket er jeg to til tre uger i København om måneden, fordi jeg arbejder på et tysk projekt. Vores kontor i Bloxhub er dog permanent bemandet. Hvis vores projektsituationen i København går godt, vil jeg selvfølgelig gerne med tiden bo og arbejde i København på fuld tid.

Hvad synes du om København?

København er en virkelig dejlig og levende by. Det er ­selvfølgelig ikke altid lige let at starte her om vinteren. Men sommeren er jo lige om hjørnet… Og selvom vejret ikke er så godt, så er det dejligt at være tæt på havet, den smukke gamle bydel, og skønt at alt er tilgængeligt på cykel og alle de spændende nye arkitektoniske projekter.

Hvordan går med at tale dansk?

Jeg arbejder på det… Jeg har taget et online-kursus på et par måneder, men det er selvfølgelig ikke nok. Når jeg er i København, benytter jeg derfor enhver lejlighed til at sætte mig endnu bedre ind i lyden og udtalen af dette vanskelige sprog, som ikke altid er lige let for tyskere. Jeg kan desværre endnu ikke leve op til mine egne krav og standarder (og sikkert heller ikke mine danske venners…), men det kommer forhåbentligt med tiden.

Hvilken expertise kommer du med?

Mit ekspertiseområde er bæredygtighed i form af r­eduktion af ressourcer og drivhusgasemission. Byggesektoren er kendt for at stå for mere end halvdelen af de globale ­emissioner og også for en stor del af ressourceforbruget.
Jeg har i løbet af mit speciale allerede udarbejdet det ­grundlæggende og yderligere intensiveret min viden i ­praksis hos Werner Sobek. Hvordan kan nye bygninger blive mere bæredygtige eller skal vi overhovedet bygge? Disse og ­mange andre spørgsmål er begyndelsen på ethvert projekt. Jeg støtter bygherrer og planlæggere i at finde de rigtige ­løsninger til deres projekt og følger dem undervejs. ­Adskillige andre aspekter af bæredygtighed såsom ­certificeringer eller ­ESG-vurderinger er natur-ligvis også en del af det hele.

Hvad ønsker du dig af de kommende år?

Jeg håber, at vi kommer ind på det danske marked og opnår en fortrolighed fra bygherrernes og planlæggernes side. Vi er et internationalt anerkendt firma med flotte referencer, men ikke desto mindre er enhver markedsindtræden en ny ­udfordring, hvor man først skal bevise sig selv. Først og fremmest ønsker jeg at opstarte et første projekt, uanset størrelse og disciplin, som forhåbentligt bliver efterfulgt af mange flere.

Omkring 2,4 milliarder mennesker mere vil i de kommende år frem mod 2050 få brug for et menneskeværdigt habitat i verdens byer. Dette omfatter boliger, arbejdspladser, fritids- og uddannelsesbygninger samt den tilhørende infrastruktur. Byggestandarderne varierer meget rundt om i verden – mest i forhold til bruttonationalproduktet. Mens en borger i et industrialiseret land bruger op til 480 tons materialer pr. person, ligger gennemsnittet i udviklingslandene på knap 150 tons pr. person. Det spiller altså en meget stor rolle, hvilket miljø disse 2,4 ekstra mennesker fødes i, og hvordan kravene udvikler sig frem til da. Men jorden har kun begrænset kapacitet til at muliggøre en bestemt vækst ligeligt fordelt til alle.

Desto vigtigere er det derfor at handle nu og på et tidligt tidspunkt styre (bygge)projekter i en bæredygtig retning. I starten af et byggeprojekt foreligger der et behov. Nye boligarealer, nye kontorlokaler, ny infrastruktur eller nye uddannelsesinstitutioner; et behov skal dog altid først nødvendiggøre en udviklings- eller forandringsproces. Men som planlæggere sætter vi sjældent spørgsmålstegn ved omfanget af vores planlægningsopgave, eftersom vores honorar også fastsættes ud fra dette. Men for at planlægge bæredygtigt på et overordnet niveau er vi netop nødt til at gøre dette, eftersom hver eneste ubebyggede kvadratmeter, ethvert areal som kan opdeles, eller har en dobbelt eller tredobbelt funktion med flere anvendelsesformål, betyder en værdifuld besparelse af vores naturlige ressourcer. Det er vor tids opgave at påbegynde rådgivningen til et projekt så tidligt som muligt i projekteringsfasen.

Ud over aspekterne omkring rumstørrelser og bygningsvolumener er det helt afgørende at analysere byggestedet og undersøge dets potentiale for integriteten af en tilsvarende gennemtænkt anvendelse af bygningskubaturen. Mobilitetskoncepter samt miljø- og samfundsstudier kan begrunde byggestedets egnethed til byggeprojektet og dermed forebygge faktorer som tomme bygninger eller brugerutilfredshed. Her gælder det, at en langsigtet og intensiv udnyttelse af en bygning i forbindelse med et eventuelt nyt anvendelsesformål og fleksibilitet, er et af de vigtigste aspekter ved bæredygtigt byggeri. I forbindelse med betonbyggerier spiller bygningens kubatur i øvrigt en afgørende rolle for ressourceforbruget. Derfor kræves der også her en bevidst beslutningstagning.

Vi skal også frigøre os fra en forestilling om, at alting skal bygges for evigt. Vores bygninger udgør allerede i dag en kilde til fremtidens materialer og skal planlægges og udføres som sådan. Aktuelt nedrevne bygninger kan dog allerede i dag fungere som kilder til nybyggeri og erstatning for primære råstoffer.

En anden overvejelse eller undersøgelse, der bør gå forud for ethvert nyt byggeprojekt, er om et eksisterende byggemateriale er egnet til genanvendelse via transformation. For at sikre en neutral vurdering af den økologiske meningsfuldhed kan to scenarier sammenlignes med hinanden. Det første scenarie består af bevaring af den eksisterende bygning og en grundlæggende renovering, behandling eller forbedring af materialerne, således at gældende krav til rumstørrelser, loftshøjder, tilgængelighed og bygningsfysiske aspekter kan opfyldes.

Omkostningerne til kvalitetsforbedrende foranstaltninger skal naturligvis også tages i betragtning. I det andet scenarie rives den eksisterende bygning ned, og der opføres en ny bygning på stedet.

En fordel ved begge scenarier er, at man undgår nybyggeri på såkaldt “greenland” – altså grønne arealer – og at eksisterende tilslutninger og infrastrukturer fortsat kan anvendes, selvom selve bygningen ikke bliver det. For det er også vores ansvar som planlæggere: at holde andelen af bebyggede eller generelt befæstede arealer (hvilket også omfatter gader og veje) så lavt som muligt. Det opnår vi ved for eksempel efterfølgende at øge antallet af etager, sikre fuld udnyttelse af de tilladte bygningshøjder og opnå maksimal arealeffektivitet.

Mange beslutninger, der træffes under projekteringen, kræver et omfattende overblik over aspekterne ved bæredygtighed i alle dens facetter. Som planlæggere skal vi netop benytte dette tidlige og plastiske tidspunkt i projektet til at forme byggeprojektet sammen med bygherren og formulere målsætninger, der kan tjene som retningslinjer for de næste arbejdsfaser. Det er meget glædeligt, at større bygninger i Danmark fra næste år skal overholde en bindende CO2-grænse, og at beregningerne bliver obligatoriske for alle. Det vil yderligere øge bevidstheden hos bygherrer og planlæggere, og det er præcis, hvad vi har brug for at starte en reel revolution og etablere et paradigmeskifte. Vi ser frem til at understøtte planlæggere og bygherrer i denne proces.